TestFRB Talks

FRB Talks

Frederiksberg Science City præsenterer FRB Talks, som er en række af foredrag og events på Frederiksberg. Her kan du høre om den nyeste og mest interessante forskning og opleve musiktalenter.

FRB Talks har til formål at viderebringe den viden og forskning, der findes i Frederiksbergs mange førende miljøer inden for uddannelse og forskning.

Vil du opdateres, når der kommer et nyt FRB Talks? Tilmeld dig maillisten – det er nemt og hurtigt. Du modtager kun mails, der vedrører FRB Talks arrangementer.

Hold dig opdateret

Værd at vide

FRB Talks er for alle

FRB Talks afholdes på Frederiksberg og varer som regel 2 timer

Du behøver ikke have kendskab til emnet i forvejen

Du kan finde det næste FRB Talks i vores kalender

Tidligere FRB Talks

Antibiotika-resistens

Antibiotika-resistens er en af de største globale trusler mod den menneskelige sundhed – men hvordan kan vi undgå at bruge antibiotika?

Til dette FRB Talks fortalte forskerne Dorte Frees, Anders Miki Bojesen og Jens Peter Nielsen om problemet med antibiotika-resistens, og hvordan vi kan undgå at bruge antibiotika, når vi opdrætter fjerkræ og svin.

Opfindelsen af klaveret

Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums smukke koncertsal dannede rammen for aftenen, hvor FRB Talks stod i musikkens tegn.

Ph.d. Søren Schauser fortalte den rørende historie om opfindelsen af klaveret, hvorefter man kunne blive og høre en klaverkoncert.

Video kommer snart.

Kostrådene anno 2018

Ny forskning viser, at kostrådene anno 2018 er personlige. Men hvordan finder man ud af hvilke konkrete kostråd, der virker for en?

Til dette FRB Talks fortalte overlæge og forsker Arne Vernon Astrup, hvordan man selv finder ud af hvilken type man er, og hvilke konkrete kostråd, der virker.

Fake news

Hvilken rolle spillede fake news på Facebook og Twitter egentlig ved det amerikanske præsidentvalg i 2016? 

Disse spørgsmål satte CBS Professor Ravi Vatrapu fokus på til foredraget, hvor han præsenterede sin banebrydende forskning om fake news på sociale medier.