23
maj
FRB Talks: Love hurts – menneskers kærlighed til hunde
16:00 to 18:00
23-05-19

Tilmeld dig her

Hvad betyder vores kærlighed til hunde for deres velfærd? Og hvordan påvirker den organiserede avl hundens sundhed?

Hunden beskrives med en vis ret som menneskets bedste ven; men man kan diskutere, om det omvendte er tilfældet. Der er ingen tvivl om, at de fleste hundeejere elsker deres hunde og bruger store ressourcer på dem til bl.a. foder og dyrlægeregninger. Dog er der en række problemer for hundene, som vidner om, at der er en del misforstået kærlighed på spil.

Til foredraget vil der blive fokuseret på to problemstillinger: Racehunde, som bliver fremavlet med en unødvendigt høj forekomst af sygdomme, fx hunde med flade næser, som ikke kan trække vejret, og hunde, som ender med at blive så overvægtige, at det går ud over deres velfærd.

Om Peter Sandøe
Peter Sandøe er uddannet filosof og har det seneste par årtier været professor i bioetik ved Københavns Universitet, hvor han bl.a. er med til at uddanne dyrlæger. I sin forskning har han i de senere år i samarbejde med veterinære kolleger fokuseret en del på menneskers forhold til hunde og katte.

Hans publikationsliste tæller mere end 600 numre, heraf 145 artikler i anerkendte internationale tidsskrifter og adskillige bøger, senest Companion Animal Ethics (sammen med Clare Palmer og Sandra Corr på Blackwell 2016).

Loading map