29
nov
FRB Talks: Kan man måle kulturens værdi?
16:00 to 18:00
29-11-18

Kunst og kultur har stor værdi for samfundet. Men hvad er det for nogle værdier, vi taler om, når vi taler om kulturens værdier? Og kan vi måle dem?

Trine Bille vil i sit oplæg komme med forskellige eksempler og diskutere forskellige forskningsmetoder og resultater baseret på den nyeste internationale forskning i kulturøkonomi. Århus var Europæisk Kulturby i 2017. Her viste en rapport fra et konsulentfirma, at det var en god forretning for Århus Kommune. Men giver det mening at vurdere kulturen værdi på denne måde i form af arbejdspladser? Vores museer repræsenterer vores kulturarv og modtager en betydelig offentlig støtte. Hvordan kan vi betragte disse værdier økonomisk set? Er folk, der aldrig brugere museerne villige til at betale for at de findes, og hvad motiverer denne betalingsvillighed? Det er nogle af de spørgsmål, som Trine Bille vil tage op.

Om foredragsholderen
Trine Bille er professor (mso) på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Hun har en PhD grad i økonomi fra Københavns Universitet. Trine Bille har igennem mange år forsket i kulturøkonomi, og hun er valgt som den kommende præsident for ”The Association for Cultural Economics International”. Hun har netop udviklet en ny kandidatuddannelse ”Strategic Design and Entrepreneurship” i samarbejde med KADK, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Tilmeld dig her

Loading map